Medlemsbreve, sendt til medlemmer, som har en emailadresse.
.
De nyeste øverst.
.
Den første står åben, de øvrige åbnes ved at klikke på pilen til højre.
11-3-2025: MedlemsInformation om "Åbent hus" og kommende kurser i Lollands Væveforening
Kære medlemmer Åbent hus - Søndag d. 25. maj 2025 kl. 10-16 Denne dag afholder væveforeningen “Åbent hus” med udstilling af tekstile medlemsprojekter - fremstillet af medlemmer fra såvel væve- som nørklegruppen. Vi håber, at mange af jer vil deltage - enten som beskuere af alle de fine udstillingsting - eller allerhelst som aktive ved væven eller med strikketøj eller andet i nørklelokalet. Kom og vær med til at skabe liv i huset denne søndag - og vær med til at gøre dagen hyggelig sammen med dejlige væve- og nørklevenner 😍 I inviteres alle til at bidrage til udstillingen med egne projekter 🧶 Slemminge-Fjelde Beboerforening afholder samme dag et arrangement for alle borgere i området - der vil bl.a. blive mulighed for køb af kaffe og kage hos dem. Kommende kurser i væveforeningen D. 20. og 27. september er der via LOF udbudt kursus i “Strik og matematik” - lær at tilpasse dine opskrifter Underviser er Suzy Pagh D. 4. og 5. oktober er der udbudt kursus “Design og syning af hatte og huer” med underviser Conny Ransborg Efterårets skaftevævningskurser er på vej til at blive slået op - så følge med på LOF´s hjemmeside! Alle kurser afholdes i vore lokaler i Slemminge - læs mere på LOF´s hjemmeside. De bedste forårshilsner fra Bestyrelsen/Sonja 🌷🌷🌷
Indkaldelse til Generalforsamling 20 februar 2025 kl. 19.
Indkaldelse til generalforsamling i Lollands Væveforening Torsdag d. 20. februar 2025 kl. 19.00 Engestoftevej 112, 4990 Sakskøbing Foreningen er vært ved et kaffe-/tebord med kage Dagsorden 1 Valg af dirigent og referent 2 Bestyrelsens beretning v. formand Sonja Kozak Nielsen samt godkendelse heraf 3 Gennemgang af revideret regnskab 2024 ved. kasserer Birthe Ludvigsen samt godkendelse heraf 4 Indkomne forslag - der er ingen forslag fra bestyrelsen 5 Valg af bestyrelse På valg: Formand Sonja Kozak Nielsen - modtager genvalg Kasserer Birthe Ludvigsen - modtager genvalg 1. suppleant Aase Eriksen - modtager genvalg 2. suppleant Britt Larsen - modtager genvalg Derudover består bestyrelsen af Webmaster og væve-værtinde Anne Svendsen, kursuskoordinator og nørkle-værtinde Lone Ørsøe samt Lone Poulsen, som ikke er på valg i år 6 Valg af revisor På valg: Bende Herneth 7 Kontingent - bestyrelsen foreslår uændret kontingent 8 Evt. Forslag fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde 8 dage før generalforsamlingen - sendes til formanden på mail kozaknielsen@gmail.com På bestyrelsens vegne Sonja Kozak Nielsen/ Formand
8. Januar 2025: Kontingentopkrævning
Kære medlemmer Så er det tid til at indbetale det årlige kontingent for medlemskab af Lollands Væveforening. Betalingsfrist: 1. Februar 2025 Vævemedlem : 800 kr. Nørklemedlem : 300 kr. Indbetales på : Reg.nr. 0682 Kontonr. 2830020819 Skulle det mod forventning forholde sig sådan, at du ikke længere ønsker at være medlem, må du meget gerne give os en melding Med venlig hilsen Sonja Kozak Nielsen/formand Birthe Ludvigsen/kasserer
Januar 2025: nytårskur den 19.januar
Kære Medlemmer Godt Nytår til alle Kom og vær med til vores traditionelle nytårskur Søndag d. 19. Januar kl. 10-? Vi mødes i vores lokaler i Slemminge og starter dagen med at nålefilte sammen med Conny Rasmussen - materialer hertil forefindes - I skal ikke medbringe noget… Når vi er færdige med at “lege”, laver vi en frokost buffet med de retter, som I hver især har medbragt - hver deltager bidrager med en skål eller fad med mad efter eget valg - husk evt. brød eller andet, der hører til retten Foreningen giver kaffe, te, hvidvin og sodavand. Tilmelding er ikke nødvendigt. Med venlig hilsen Sonja Kozak Nielsen Formand Lollands Væveforening
2023-8
Nyhedsbrev August 2023 Væveforenings 40 års jubilæum: En af de ting, der optager bestyrelsen meget for tiden, er planlægning af vores 40 års jubilæum næste forår. Jubilæet er planlagt til fejring Lørdag d. 6. april kl. 10-15. Sæt allerede nu X i kalenderen - det vil glæde os, hvis så mange som muligt af medlemmer og kursister vil deltage på dagen !!! Vi tænker, at holde åbent hus i Slemminge - med taler, udstilling og diverse workshops. Folkemødet Maribo Craft Days 2023 Væveforeningen deltager igen i år i Craft Days i Maribo. Anne vil sidde og væve - Aase vil spinde på sin rok og Lone Ø. samt undertegnede vil tage strikketøjet med og i øvrigt fortælle besøgende om vores dejlige forening. Men der er plads til flere af jer !!! Så tag kontakt til Sonja - evt. på tlf. 25744421, hvis du har lyst til at være med til fælles hygge og snak med gæster på vores stand, som formentlig vil findes i Apotekets mødelokaler ved SuperBrugsen i Maribo. Det foregår d. 12.-13.-14. Oktober fra kl. 10 til 17 (lørdag dog kun til kl. 13) Foreningernes Dag i Nykøbing 2023 Væveforeningen deltager i Foreningernes dag lørdag d. 9. september kl. 10-14 - det foregår på Torvet og tilstødende gader i Nykøbing Falster, hvor alle foreninger i Guldborgsund Kommune har mulighed for at “vise sig frem” . Fra foreningen deltager Aase, Pernille og Lone Ø. med strik, spinding og båndvævning Kurser Begge hold i Skaftevævning (dag og aften) er fuldtegnet - på aftenholdet er der 1 på venteliste. Der er endnu ledige pladser på kurset i Dragrustning - se vores hjemmeside… Nørklegruppen Der hygges med diverse nørklerier i vores nørklegruppe - og med så mange glade deltagere, at vi har måtte tilføje ekstra stole, for at alle kan sidde behageligt 🙂 Nytårskur Den traditionelle nytårskur i væveforeningen forventes afholdt d. 13. eller 14. Januar 2024 og årets tema vil være “Hækling” - nærmere følger Vigtige datoer i øvrigt Næste bestyrelsesmøde d. 21. september kl. 16.18 Sonja Kozak Nielsen 14.08.2023
2023-5
Nyhedsbrev maj 2023 Medlemmer Vi er nu 31 væve medlemmer + 6 nørkle medlemmer Åbent hus d. 13. maj Vi havde et super godt “Åbent hus arrangement” - liv og god energi i huset hele dagen, hvor mange gæster beundrede vores udstilling med de mange smukke væve- og nørkle projekter. Tusind tak til alle jer, der deltog på den ene eller anden måde 🙂 Uafhentede udstillingsgenstande ligger på et bord bagerst i nørklehjørnet. I 2024 vil arrangementet blive erstattet af vores 40 års jubilæumsarrangement, hvor vi tænker at holde “Åbent hus” med udstilling, workshops etc. Dato for dette arrangement er fastsat til lørdag d. 6. april - så sæt allerede X i kalenderen ! System for opbevaring af kamme o.lign. På oprydningsdagen forleden blev vores kamme etc. sorteret og anbragt i det eksisterende system i det blå rum - den rette plads er angivet med kridt ovenover - lad os hjælpe hinanden med fremadrettet at holde orden i dem ! Kurser Som næsten alt andet i disse tider er også lærerlønninger steget - vi vil derfor kunne imødese lidt højere kursuspriser. Bemærk at der nu er mulighed for tilmelding til foredrag med Ulrikka Mokdad d. 2. oktober 2023 - foredraget hedder “Den røde tråd” - fra kludetæppe til gobeliner På skaftevæv kurserne i efteråret er der enkelte ledige pladser på aftenholdet - dag holdet er fuldtegnet Vigtige datoer Onsdag d. 7. juni holder planlægningsgruppen møde vedr. jubilæumsarrangement Sonja Kozak Nielsen 15.05.202
2023-3
Nyhedsbrev marts 2023 Medlemmer Væveforeningen består nu af 30 vævemedlemmer - derudover er der 7 medlemmer i nørkleklubben 🙂 Åbent Hus d. 13. maj kl. 10-15 Vi holder Åbent Hus i Slemminge lørdag d. 13. maj - samme dag som Beboerforeningen afholder kræmmermarked. Vi prøver at gentage succesen fra sidste års åbent-hus arrangement, hvor vi havde mange interesserede besøgende. Det er vores håb, at I alle vil bidrage med nogle af jeres færdige væve- og nørkle projekter i en udstilling, og at der vil være liv og glade dage i vores lokaler - med aktive vævere ved vævene og liv i nørklehjørnet. Så kom meget gerne og deltag - og vær med til at gøre dagen festlig! Materialer til udstillingen afleveres i Slemminge senest torsdag d. 11. maj. Vi stiller udstillingen op fredag d. 12. maj Oprydning og rengøring i vores lokaler Onsdag d. 3. maj kl. 12-16 giver vi den en skalle og hjælper hinanden med at rydde op på vores hylder og tager fat i støvsuger og gulvspand - bestyrelsen forventer, at så mange som muligt giver et nap med, så vores lokaler fortsat kan være rare at opholde sig i 🙂 Der er kun os selv til at klare opgaven - og hvem kunne vel også være bedre til det !? Deltagelse i lokale arrangementer 2023 Bestyrelsen har besluttet at prioritere deltagelse i Foreningernes Dag i Nykøbing Falster lørdag d. 9. september og i Craft Days i Maribo i uge 41, for derigennem at vise flaget i lokalområdet Lolland Væveforening - 40 års jubilæum Væveforeningen har 40 års jubilæum i foråret 2024 - planlægningen er så småt gået igang, og I vil høre nærmere Væveforeningens båndvæv Er der nogen, der ved, hvor vores båndvæv befinder sig ??? Vigtige datoer forår 2023 - Møde i jubilæum-planlægningsgruppen tirsdag d. 28. marts kl. 13-14 - Plantefarvningskursus d. 15-16 april - Oprydning/rengøring i vores lokaler onsdag d. 3. maj kl. 12-16 - Bestyrelsesmøde onsdag d. 3. maj kl. 16–18 - Åbent hus lørdag d. 13. maj kl. 10-15 22.03.2023 Sonja Kozak Nielse